30. august 2012

CityStoffer give away hos byKirsti

Jeg deltager i denne give away hos byKirsti.
Hvis jeg vinder skal jeg nok have lidt af disse stoffer:
Men de har også garn, så der er meget der frister.

28. august 2012

Dåbskage

I søndags skulle en lille pige og en lille dreng døbes og forældrene havde bestilt kransekagevugger hos Konditor Bager. Min mester har gennemgået et kransekagekursus hos Odense Marcipan og kan derfor kalde sig kransekagemester. Han prøvede så at lære det videre til mig. Især glasuren syntes jeg var tricky at få lagt ensartet. Derudover skulle der laves et lille babyhoved og et tæppe til hver vugge.
(Billedet er taget gennem en beskyttende plastikpose)
Min lille lyserøde baby fik lidt for dramatiske øjne, men ellers var den overraskende let at lave. Sutten var nok det sværeste, det kom nemt til at se ud somom babyen rækkede tunge.

Til sidst skulle det ende som en lille vugge fyldt med konfekt og petit feurs, men da jeg ikke var der på afhentningsdagen må I nøjes med et billede fra Odense Marcipans eget katalog.


Find kransekagen til din fest hos Odense Marcipan


27. august 2012

Lochs of Scotland og Old Castle

Her er lidt billeder af det tidligere nævnte stel med Lochs of Scotland. Det viste sig dog at en del af det er Old Castle, de er bare ret ens i mine øjne.

Af stellet Lochs of Scotland er der; 3 stk spisetallerkner, 1 stk desserttallerken, 1 stk dyb tallerken og 1 stk saucekande. Desværre er to af spisetallerknerne skåret... det andet er rigtig fint.

Bagpå står hvilken sø billedet forestiller.


Af stellet Old Castle er der; 1 stk terrin, 1 stk sauceskål, 1 stk ovalt fad, 1 stk spisetallerken, 2 stk små ovale tallerkner (formodentligt til at stille en saucekande på). Sauceskålen er desværre gulnet og krakkeleret og der er slidmærker på talleknerne.  
Hvis noget vækker interesse så smid endelig en mail, for det står kun og samler støv.





26. august 2012

Kæresten i køkkenet

...er ikke et hverdagssyn, men han har længe snakket om at han også gerne vil bage noget lækkert.

Så idag gik han igang. Jeg er altid lidt nervøs, fordi han nægter at følge en opskrift. Og jeg står klar med 1000 gode råd, men holder mig i skindet....næsten. Han kan jo faktisk godt.

Det blev til at lækkert groft franskbrød og nogle muffins med squash og muskat.

Godt klaret skat <3

21. august 2012

Bager kager

Nu hvor jeg er kommet i praktik i et bageri kommer der mange kager gennem mine hænder hver dag. Desværre er der ikke tid til at stoppe op og tage billeder hele tiden.
Jeg synes det er rigtig spændende at være med til at få det til at se godt ud, så folk får lyst til at købe det. Alligevel var det lidt angstprovokerende at stå med en specialbestilling (kagemand med ansigt, marcipan og navn) allerede på min anden dag.
Jeg har en rigtig god lærermester, som forklarer tingene og alligevel lader én prøve selv. Samtidig er jeg så heldig at jeg hovedsageligt står med kager hele dagen, mens mester og lærlingen laver brød.
En af de kager jeg laver nogle stykker af næsten dagligt er marcipanroulader. Jeg synes selv at jeg er ved at kunne lave dem ret pæne og skal ikke længere spørge undervejs. Og så smager de bare super godt.
Selvom det smager godt, er det meget minimalt, hvad jeg spiser, mens jeg er i bageriet. Jeg får et rundstykke med pålæg i løbet af formiddagen, men jeg har faktisk slet ikke lyst til at smage på alle de lækkerier jeg går rundt imellem. Kagerne smager jeg kun, hvis der bliver lidt at tage med hjem. Det nyder min kæreste også rigtig godt af.
I fredags lavede mester bryllupslagkage, så der var der lige en smagsprøve; "Uhmm!"

19. august 2012

For godt til skrot

Vi var forbi min svigerfars ejendom igår. Alle de gamle biler og maskiner var blevet afhentet til skrot og det hele så meget mere åbent og frit ud. Nu er der så blevet plads til at kigge lidt længere ind i krogene og i en gammel hestebås stod en gammel rusten trehjulet cykel. Den er MEGET rusten, baghjulene sad fast og gummiet mangler på det ene hjul, meeen jeg så en mulighed.

Klemens har en løbecykel, men jeg vil så gerne have en trehjulet til ham. Han har jo haft fødselsdag, så der er ingen god undskyldning for at købe en... Mon ikke denne kan bliver helt fin med en rest maling fra garagen? Kæresten fandt et par nye hjul, som sikkert godt kan bruges også.

Idag hjalp Klemens mig med at skille cyklen ad og skrælle malingen af. Jeg fik selvfølgelig lige knækket et par bolte, men jeg tror stadig på at den kan blive helt fin.

12. august 2012

Julianes fødselsdag

Idag blev Juliane 1 år. Det er virkelig gået stærkt!
Hun kravler, rejser sig og kravler op på alting. Åbner skabe og skuffer og piller med sine små nysgerrige fingre... Og så snakker hun. Vrøvler løs dagen lang. Hej og hej hej har hun kunne sige længe og for nylig er hun begyndt at sige "Dygtig!" Hun spiser med gaffel og drikker selv af glas, så hun er jo faktisk "Dygtig!" Min store pige :-)

Nå men... hun fik selvfølgelig gaver på sengen, og senere havde jeg gang i bagningen, så vi kunne få familien på besøg. Vi havde bestilt en super sød Rubens Baby dukke og en lille dukkevogn på nettet. Hun forstod ikke helt alt det hurlumhej, men hun var et stort smil hele dagen.


Jeg fik bagt en ordentlig stak af min bedstemors boller, brunsviger og lagkage med endnu en smølfetopper. Dertil blev serveret varm kakao og alt gled ned med stor velbehag.

Kasper fik den geniale idé at dække op på terrassen i skyggesiden. Det var bare rart, for der var blevet noget lummert indendørs af alt den bagning (vi har køkkenalrum). Samtidig havde børnene ekstra meget plads til leg i stuen, da vi flyttede spisebordet ud.

Simpelthen bare en dejlig dag.